Mobilselskabet 3 har længe tilbudt danskeren mobilt bredbånd via 3g netværket og har efterhånden fået godt fodfæste og en del kunder på deres mobilt bredbånds produkt.
3g licenserne blev for en del år siden udbudt og de store mobilselskaber bød straks ind på de få licenser, der var til rådighed. 3 var dog de eneste, som ret hurtigt forsøgte at sælge ideen om mobilt bredbånd, videotelefoner og tv på mobilen til danskerne.
Det er dog ved at være slut for 3 som den enlige svale på mobil bredbåndsområdet, idet Telia den 1. december annoncerede, at de også vil tilbyde danskerne mobilt bredbånd via 3g nettet. Læs mere om Telia mobilt bredbånd.
BredbåndsGuiden sprang straks til og investerede i 3’s USB mobil modem med tilhørende Turbo 3g abonnement.
Installation gik ret nemt, da SIM-kortet bare skulle sættes i modemet og modemet efterfølgende tilsluttes til pc’en. Dog var der lige en lille ting, som vi bruger RET MEGET tid på at finde – nemlig at SIM kortet lige skulle i en almindelig mobiltelefon og have kontakt med mobilnettet inden det skulle tilbage i modemet. Herefter kørte og kører det som en drøm. Vi er ret tilfredse med at kunne surfe mobil bredbånd GRATIS en måned. Herefter koster mobilt bredbånd fra Telia DKK 249,- om måneden med 10 GB trafik. Er du i forvejen erhvervskunde hos Telia, koster mobilt bredbånd bare DKK 199,- pr. måned! Telia tilbyder tilsyneladende kun 240 kbits/sek, som de påstår er rigeligt.. Den lader vi lige stå et øjeblik.
TDC har så vidt vide ikke offentliggjort den nøjagtige dato for lancering af deres mobile bredbånd, men mon ikke Telias indtræden på markedet vil være med til at speede tingene op hos TDC. Vi venter med spænding, og indtil da kan vi bl.a. trøste os med følgende udmelding fra Per Christiansen fra TDC:
Hos TDC blev det tidligere i år meldt ud, at teleselskabet kommer med turbo-3G ”i slutningen af 2007”.
Det korrigeres nu af selskabet til ”ved årsskiftet”, men hvor vidt det skal tolkes som januar 2008, ønsker pressetalsmand i TDC, Per Christiansen, ikke at bekræfte.
Han fortæller dog, at de tidligere offentliggjorte tekniske udmeldinger om produktet stadig ligger fast. Det vil sige, at TDC fra starten vil tilbyde turbo-3G med downloadhastigheder på op til 3 Mbit/s i bykernerne i landets fire største byer, men kun det halve (eller rettere: op til det halve) i øvrige byer. Uden for byzonerne vil man i en opbygningsperiode være henvist til det eksisterende 3G-net, hvor den maksimale downloadhastighed er 384 Kilobit i sekundet.
Læs mere om mobilt bredbånd hos mobil.nu
TDC mobil tilbyder dog allerede nu en mobil bredbåndsløsning via deres mobile kontor. Løsningen bygger på et datakort fra Vodafone til den bærbare. Vi kan dog ikke forstår, hvorfor TDC ikke har gjort mere for at markedsføre dette produkt?
Fra Sonofons side har der været meget stille omkring et egentligt mobilt bredbåndsprodukt – til trods for at Sonofon har investeret i en 3G licens også. Tjekker man deres hjemme side, finder man ret hurtigt et mobil bredbånds-produkt, men desværre er det “kun” beregnet til mobiltelefonerne og man kan altså ikke umiddelbart få et usb-modem eller data kort til den bærbare. Det kommer med garanti snart, så hold udkig efter det i 2008!
Der kommer med sikkerhed til at ske rigtig meget på området for mobilt bredbånd i 2008 så hold øjne og ører åbne. Du kan også være en af de visionære og kaste dig over en god, stabil og fordelagtig løsning fra f.eks. 3.
God fornøjelse på stranden, i sommerhuset, på skibakken eller cafeen for mobilt bredbånd er fremtiden!
Morten skriver
Yderst informativt 🙂