Vi kigger lidt på bredbånd, herunder mulighederne og de ting, som du bør være opmærksom på, når du køber billigt bredbånd
Bredbånd er et ord, der for alvor er blevet optaget i det danske sprog i de seneste år. De fleste forbinder bredbånd med super høj hastighed på internettet. Derfor bruger de fleste internetudbydere også ordet i deres reklamer, men det kan ofte være meget misvisende. Der findes nemlig ingen fast definition af hvad bredbånd egentlig står for. Ordet er en fordanskning af det engelske broadband, der heller ikke er særligt skarpt defineret.
Bredbånd bliver ofte beskrevet som kontrasten til de gamle 56K modem forbindelser, som så småt er ved at være uddøde i Danmark. Alt der er hurtigere ind 56 kilobit i sekundet, har fået betegnelsen bredbånd. TDC har brugt betegnelsen om forbindelser helt ned til 128 kilobit, og det vil nok skuffe mange, der forventer en lynhurtig internetopkobling.
Fra flere sider har man forsøgt at ændre betegnelsen bredbånd til kun at dække forbindelser via optiske fibre, men indtil videre er det stadigt lidt af en jungle. Langt de fleste danske bredbåndsforbindelser foregår stadig gennem almindelig ADSL, der benytter telefonnettet, og derfor højst kan modtage med 2 megabit.
Før man vælger en internetløsning er det en god idé, at vurdere hvor hurtig en forbindelse man egentlig har brug for. Til almindeligt brug som internetsurfing, e-post og instant messaging er en 128 til 256 kilobit forbindelse rigeligt. Her er datamængderne der skal overføres så små, at det ikke gør nogen forskel at investere i en hurtigere bredbåndsforbindelse. En hurtigere forbindelse bliver først nødvendig, hvis man også ønsker at downloade musik, filmklip eller se streamet musik og video på f.eks. Youtube.
Her vil en 512 kilobit eller en 1 megabit forbindelse være tilstrækkelig til de fleste formål. For de helt store forbrugere af nettet, der downloader film eller store programmer, er det dog næppe nok. En typisk film i dvd-kvalitet vil tage mange timer at downloade selv med en 1 megabit forbindelse. Heldigvis tilbyder de fleste udbydere i dag bredbånd med hastigheder helt op til 20 megabit (ja faktisk op til 50 mbit eller mere!)
Før du vælger bredbånd, skal du også være opmærksom på, at det ikke kun er download (downstream) hastigheden, der er vigtig. Hvis du ønsker, at sende filer til andre, bruge webcam eller ip-telefoni, er upload hastigheden lige så vigtig. Ofte er bredbåndsforbindelser relativt langsomme til at sende data, så vær opmærksom på, at alt under 250 kilobit upload kan give problemer ved store filoverførsler.
Kunder uden for de største byer, må dog typisk nøjes med et mere beskedent udvalg af bredbåndsløsninger. Det er dog kun et spørgsmål om tid, før lynhurtigt bredbånd i hjemmet bliver ligeså almindeligt som strøm, vand og varme. Allerede i 2006 havde en tredjedel af de danske husstande indlagt bredbånd, og over 98 procent af danskerne har adgang til ADSL nettet. Se evt. lidt mere om statistik på bredbånd i Danmark eller Se den aktuelle sammenligning af priser på bredbånd lige her!.