Højhastighedskomiteen fastslår i en ny rapport, at Danmarks modsvar til de aktuelle udfordringer med den skærpede internationale konkurrence- og produktivitetskrav skal være en massiv satsning på it og bredbånd.
”Rapporten fortjener en central rolle i en den aktuelle samfundsdebat”, siger videnskabsminister, Helge Sander.
Helge Sander ønsker, at vi herhjemme tager ved lære af andre lande som fx i Asien, der benytter sig at tunge videnscentre, der skaber store vækstrater gennem massiv investering i ny teknologi.
Danmark skal ifølge Helge Sander passe på med ikke at gå i stå og hvile på laurbærrene i form af de pæne topplaceringer, Danmark scorer i internationale, digitale benchmark-analyser.
Hvis vi satser massivt på anvendelsen af it og højhastighedsforbindelser i både den private og offentlige sektor, kan vi imødegå kravene om den øgede produktivitet.
Højhastighedskomiteen blev for ca. et år siden dannet af videnskabsminister, Helge Sander, og fik straks til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan udvikle sig til et højhastighedssamfund – og hvordan alle danskere, hvor som helst og så hurtigt som muligt, kan tilkoble sig internettet.
Desuden fik komiteen til opgave at sætte fokus på de kommunale muligheder for at give en håndsrækning til lavtbefolkede områder, hvis efterspørgslen ikke alene kan skaffe adgang til meget hurtigt internet.
Komiteens anbefalinger er ikke kun et anliggende for Videnskabsministeriet, da de
er vigtige for hele regeringen. Særligt er komiteens anbefalinger om bl.a. at styrke digitaliseringen af den offentlige sektor og danskernes it-færdigheder, samt at satse på grøn it, noget der går fint i tråd med regeringens politik, siger Helge Sander.
Nogle af anbefalingerne fra Højhastighedskomiteen har regeringen – ifølge Helge Sander – allerede taget til sig under efterårets finanslovsforhandlinger, og resten vil blive taget stilling til, når rapporten skal i bred høring i de kommende uger.
Læs mere om de danske udydere af billigt bredbånd.