Vi fandt lige en rigtig god udsendelse fra DR om bredbånd i Danmark. Den handler bl.a om at vi i Danmark måske kan gå hen og “løbe tør for bredbånd”. DR skriver bl.a.:
IT- og Telestyrelsen har kortlagt det danske bredbåndsnet. Det ser umiddelbart godt ud, men der kan danne sig køer på informationsmotorvejen, hvis man vil lege med Web 2.0 og fx dele sine familiebilleder med moster Oda eller sende videoer til YouTube.
Måske løber vi ikke “tør for bredbånd”, men vi kan måske med tiden opleve at der simpelthen bliver sendt så meget data over nettet, at systemet kan få svært ved at følge med forbruget af bredbånd.
Hør bl.a. Janus Sandsgaard fra IT- og Telestyrelsens strategiske kontor, Thomas Madsen-Mygdal fra fotodelingstjenesten 23, teknisk direktør Theis Rauhe fra Octoshape og endeligt chefarkitekt i TDC Fastnet Norden Sten Krog Nielsen fortæller, hvorfor det ikke er så lige til at skrue op for hastigheden.
Læs mere om bredbånd og hør evt. hele udsendelsen fra DR’s P1 Harddisken. Nap gerne Harddiskens RSS FEED