Her er der nogle fif.
Irritationen er næsten ikke til at beskrive, hvis man har en dårlig internetforbindelse. Niveauet af irritation er ikke til at klare når man bliver afbrudt i en serie eller live fodboldkamp, fordi internetforbindelsen ikke er optimal. Men der er ingen grund til at bruge sin energi på det længere, da der er tips og tricks man kan hente som baner vejen til en bedre og hurtigere trådløs forbindelse.
Placering af din router har betydning
Vi kan alle blive enige om at en router ikke just er pæn at kigge på, og derfor er der mange der vælger at gemme den væk. Det er der ingen der kan bebrejde nogen for, men at pakke routeren væk betyder at der ikke er fri adgang til signalet. Placeringen af din router skal være et sted, hvor der er adgang til de fleste rum i hjemmet, derfor skal man undgå at gemme sin router bag møbler. Det helt optimale er at finde en central placering og gerne højt hvor routeren kan stå, for eksempel i en vindueskarm.
Genstart og opdater
En anden ting som du kan gøre for at få et bedre internet er at genstarte og opdatere din router. Sagt med andre ord kan du gøre det til en vane at slukke din router et par gange om måneden, hvor den lige genstarter. Ved at gøre det et par gange om måneden giver du routeren mulighed for at rense ud i den gamle lagrede data og dermed starte på frisk. Det kan ikke komme som en overraskelse – al elektronik skal vedligeholdes, derfor er for eksempel opdateringer af dine mobile enheder også vigtige. Når der kommer en ny softwareopdatering på dine mobile enheder er det vigtigt at du opdaterer disse, fordi mange opdateringer forbedrer hastighed, samt softwaren i forhold til blandt andet internettet. Ved at optimere din enheds hastighed optimerer du også dine muligheder for en bedre og hurtigere internetforbindelse.
Skift kanal på din router
Nogle gange ser det ud til at intet forbedrer hastigheden på internettet. En af grundene til det kunne være at du bor i et tæt beboet område, hvor mange er koblet på netværket – det har selvfølgelig en langsomt virkende effekt for WiFi og hastighed. Føler du at det er blevet til en rutine, at du med et jævnligt mellemrum mister forbindelsen helt eller at forbindelsen bliver langsommere, kunne det være en løsning at skifte til en anden trådløs kanal, hvor der er mindre belastning. Normalvis er routeren programmeret til selv at søge efter den bedste kanal, men det sker at du selv kan opnå højere hastighed ved at skifter den trådløse kanal i routerens opsætning. Via computeren netværksindstillinger kan du tjekke de mest brugte kanaler.
Udvid internetforbindelsen med et ekstra accesspoint
Man kan også forsøge at anskaffe et Wifi forstærker, den forlænger og forstærker signalet så det kan nå et længere distance. Det er en ekstra investering, så forsøg eventuelt at snakke med din udbyder inden du investerer i det. Ellers kan du undersøge hvilke andre mobilt bredbåndsmuligheder her.